Can Bezos save The Washington Post?

New post on MediaWatch (in Danish and behind paywall):

Kan ny Washington Post-ejer redde overskuddet – og journalistikken?

Jeff Bezos’ opkøb af avisen The Washington Post rummer et stort forretningsmæssigt og publicistisk potentiale for avisen, skriver ph.d. Aske Kammer.

Gårsdagens helt store samtaleemne i mediebranchen og blandt analytikere var uden tvivl, at internetboghandlen Amazons grundlægger Jeffrey Bezos havde købt en af amerikansk journalistiks mest legendariske organisationer, avisen The Washington Post.

Avisen er, som blandt andre magasinet The Atlantic meget fint beskriver det, en institution i amerikansk og international presse – for ikke at nævne det amerikanske demokrati. Nu ejes den af en af it-økonomiens centrale skikkelser, og det er måske slet ikke så dumt.

At en mand som Bezos køber den hæderkronede, men økonomisk pressede avis, har overrasket. Med Amazon har Bezos skabt sig en formue på digitalt salg (han vurderes at være god for 25 mia. dollar), men bortset fra et større indskud i Business Insider tidligere på året han har ingen baggrund i nyhedsbranchen og ingen erfaring med journalistisk produktion.

På den måde minder hans opkøb af The Washington Post på overfladen om den danske it-iværksætter Morten Lunds engagement i gratisavisen Nyhedsavisen i 2007-2008, selvom skalaen naturligvis er en helt anden.

Lunds aviseventyr kostede ham efter sigende godt 100 mio. kr. og fik ham i sidste ende erklæret konkurs (efter avisen var gået samme vej).

Men ligeså uventet, Bezos’ opkøb af Washington Post var, lige så kommercielt fornuftigt kan det meget vel vise sig at være –  ikke mindst for avisen, der som alle andre aviser kæmper med at flytte omsætningen fra print til digitale produkter.

Overtagelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for både The Washington Posts forretning og journalistik.

Det nok mest interessante punkt ved overtagelsen findes i mødet mellem det gamle avismedie og den nye it-/tech-økonomi, som vil blive fulgt nøje på direktionsgange både herhjemme og internationalt.

Avisbranchen har haft notorisk svært ved at omstille sig og finde en forretningsmodel, der for alvor kan fungere i en digital sammenhæng. Washington Post har i høj grad forholdt sig afventende og har først i juni i år indført en betalingsmur – længe efter mastodonter som Financial Times, Wall Street Journal og New York Times tog skridtet.

Mena avisens nye ejer, Bezos, står omvendt bag et foretagende, der i høj grad har været proaktiv på det digitale område og formået at gøre e-handel til en lukrativ forretning.

En af nøglerne til Amazons efterhånden bragende succes er evnen til at kunne målrette varer til kunderne. På baggrund af enorme datamængder om købsmønstre og avancerede algoritmer, er Amazon i stand til altid at anbefale en række bøger, som andre, hvis indkøbsliste ligner din, også har købt – og derved øge sandsynligheden for, at du også køber disse bøger.

Der kan sandsynligvis være en gevinst i at bruge en variation af denne form for effektiv data mining og kundeorientering i The Washington Posts online forretning.

Dermed ikke sagt, at erfaringer fra bogsalg uden videre kan overføres til journalistik. Der er en verden til forskel på at sælge bøger, som potentielt kan have et meget langt liv på markedet, og at sælge nyheder, hvis friskhed forgår anderledes hurtigt. Jane Austens bøger sælges stadig i store oplag, men gårsdagens nyheder er svære at tjene noget som helst på.

Både på The Washington Post og i avisbranchen generelt har den undersøgende journalistik åbenlyst lidt under fraværet af bæredygtige forretningsmodeller, hvor hurtige og billige nyheder er blevet en udbredt fremgangsmåde.

Hvis Bezos’ åbne brev til The Washington Posts ansatte står til troende, vil der imidlertid under hans ejerskab være ressourcer til både at sætte tempoet ned, når det er nødvendigt for at få den rigtige historie på den rigtige måde, og til at ”følge historien uanset omkostningerne”.

Det ligner en trosbekendelse til klassiske publicistiske dyder, som avisens journalister nu får rum til at efterleve.

Ifølge både The Washington Posts lange (og behørigt positive) portræt af sin nye ejer og andre kilder besidder Bezos en række karaktertræk, som for mig at se kan understøtte netop dette fokus på journalistisk revitalisering: Han er tålmodig og tænker langsigtet strategisk. Og han er tilsyneladende ikke bange for at køre med underskud i en længere periode, hvis det på længere sigt kan føre organisationen og forretningen det rigtige sted hen.

På dette punkt adskiller han sig fra en række af de holding-selskaber og kapital- og investeringsfonde, der de seneste par årtier har købt sig ind i nyhedsbranchen (blandt andet herhjemme ved først Orklas og siden Mecoms opkøb af Berlingske) for at få fingrene i de tocifrede afkastsgrader, som finanskrisen og den generelle flugt fra printmedier imidlertid efterhånden har gjort kål på.

På dette punkt adskiller Bezos’ ejerskab sig dog ikke i udgangspunktet fra det familieejerskab, The Washington Post har været under i fire generationer. Men man kan forestille sig, at Bezos måske vil være bedre end familien Graham til at forstå og imødekomme de udfordringer, der kan være ved at agere på et digitalt marked.

På den måde kan Bezos’ opkøb af The Washington Post give anledning til forsigtig optimisme for, at avisen gennem en kombination af avisbranchens publicistiske idealer og en it-milliardærs evne til at skrue en velfungerende digital forretningsmodel sammen kan blive et pejlemærke for en kriseramt nyhedsindustri.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *