Journalism’s struggle for legitimacy

New post on MediaWatch (behind paywall and in Danish):

Journalistikken kæmper for sin egen legitimitet

Når DR sætter Martin Krasnik til skyde skarpt mod sin egen chef om exitpoll-fadæsen, er det et eksempel på, hvordan medierne i stigende grad kæmper for at forsvare deres egen troværdighed, skriver Aske Kammer, ph.d. og ekstern lektor.

Den famøse exitprognose, som DR offentliggjorde ved sidste uges kommunalvalg, har fået megen opmærksomhed i medierne: Den ramte langt forbi det endelige valgresultat, kan have påvirket vælgerne og gav ikke mindst Socialdemokraternes formand fejlagtigt stof til en taber-tale

Men exit-fadæsen rummer også et andet perspektiv: Efterdønningerne er blevet endnu et eksempel på, hvordan medier og journalister i stigende grad kæmper aktivt for deres troværdighed.

Dagen efter kommunalvalget interviewede Deadline-vært Martin Krasnik DR’s daværende nyhedschef (og altså Krasniks egen chef) Jakob Kwon om sagen. Og Krasnik gik til stålet med særdeles kritiske spørgsmål.

Interviewet blev selvfølgelig nævnt på både sociale og traditionelle medier (det vanlige ”Sådan, Krasnik!”, osv). Men de mere principielle fortolkninger er blevet forbigået.

Journalistikken og nyhedsmedierne er magtfulde institutioner. De er borgernes primære bindeled til den politiske offentlighed, og kan (og skal) sætte spot på urent trav hos de formelle og uformelle magthavere.

I bogen ’Hvor kommer nyhederne fra?’ fra 2009 fremfører mediejournalist Lasse Jensen dog den kritik, at medierne glemmer at rette kanonen mod en vigtig magthaver: Journalistikken selv. Der skrives meget om mediernes strukturer, økonomi, osv., men meget lidt om selve journalistikken, skriver Jensen.

Det kan der være mange gode grunde til. Men det ændrer ikke ved, at det har været uklart, hvem (om nogen) der har vogtet vogterne. Der har naturligvis været Pressenævnet, men dets rolle og ikke mindst (mangel på) slagkraft har været en tilbagevendende debat i mediebranchen – og kritik fra politisk hold.

2013 har imidlertid budt på flere bemærkelsesværdige eksempler på, at journalist-standen vender det kritiske blik mod andre journalister:

Hos Zetland skrev Ida Nyegård Espersen en single om BT’s redaktør Simon Andersen, hvor sammenblandingen af private, professionelle og politiske interesser blandt journalister blev fremhævet.

I fagbladet Journalisten skrev Rune Skyum-Nielsen og Emil Ellesøe Ditzel i en særdeles kritisk artikel, hvordan Dan Tschernia angiveligt kørte TV 2 Lorry lige på kanten af reglerne.

I kølvandet på Krasniks meget omtalte interview med formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, interviewede TV 2’s Poul Erik Skammelsen som gæstevært på Deadline Krasnik om journalistisk metode og rimelighed.

Og nu udspørger Krasnik altså sin egen chef uden at lægge fingrene imellem.

Disse eksempler er ikke blot interessante, fordi de giver et indblik i en kulørt, magtfuld og lukket medieverden. De er også interessante i en større sammenhæng, fordi de kan ses som eksempler på journalistikkens kamp for at fastholde sin legitimitet.

Når politikere og andre magthavere konstant udfordrer journalisternes arbejde, angriber det mediernes vederhæftighed. Jyske Banks aggressive strategi i forhold til DR’s dokumentarserie om skattefifleri er et aktuelt eksempel. Selvom det ligger i journalistikkens DNA stille spørgsmål til andres troværdighed, så tærer det alligevel, når der offentligt og ved gentagne lejligheder sættes spørgsmålstegn ved mediernes egen troværdigheden.

Som jeg ser det, kan de kritiske portrætter og historier om journalistikken, dens personer og virksomheder, forstås som et tegn på, at medierne er blevet sig dette bevidst: De er nødt til at forsvare deres egen legitimitet. De må åbne op og vise sig villige til at underkaste sig selv og sine egne den samme behandling, de samme krav om transparens, som de udsætter andre for.

På den måde er den kritiske journalistik om journalistik ikke kun samfundsrelevant stof, der forholder sig til en af de magtfulde institutioner. Det er også små fægtninger i kampen om, hvilken plads og legitimitet journalistikken fremover kan påberåbe sig

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *