Analysis on the Boston coverage published

As if teaching three courses at the University of Copenhagen and preparing for the public defence of my PhD dissertation News on the Web: instantaneity, multimodality, interactivity, and hypertextuality on Danish news websites on May 3, 1pm, wasn’t enough, I’ve recently been affiliated with MediaWatch as a columnist.

MediaWatch is a Danish website with news and analysis of the media sector, and my job will be to provide short analyses of current developments in the media business – as seen from an academic point of view. I will write an article every month, give or take.

My articles will be published behind a paywall, but as a part of the deal with MediaWatch, I’ve got the rights to publish my articles here on the blog. They are, however, in Danish, so my international audience (which probably amounts to a total of 2-3 persons) will have to use Google Translate.

Anyway, here is the my first article (in Danish):

Bosten-dækning: Almindelige mennesker har også brug for en redaktør

Dækningen af bomberne i Boston er et godt eksempel på, hvordan crowdsourcing på sociale medier er ekstremt værdifuldt for medierne – og hvordan det kan løbe løbsk, hvis det ikke redigeres og sorteres, skriver Aske Kammer,  ekstern lektor, KU.

Dækningen af de dramatiske begivenheder i Boston tjener som et godt eksempel på, hvordan almindelige mennesker på én gang kan bidrage substantielt til dækningen af en stor begivenhed og køre den helt af sporet.

I det digitale mediemiljø, hvor informationsindsamling og nyhedsformidling ikke længere er forbeholdt de etablerede medier, viste efterspillet fra terrorbomberne nemlig både de bedste og de værste sider af publikumsdeltagelse. Fra konstruktive bidrag til decideret skadelig og ødelæggende selvsving over forkerte oplysninger. Forskellen på de to eksempler: Et redigerende medie, der sorterer og filtrerer informationen.

Det bedste fandt sted på eksempelvis den amerikanske nyhedstjeneste Breitbarts live-blog om menneskejagten på den sidste af de to mistænkte.

Her blev billeder og information, som almindelige mennesker lagde ud på medier som Twitter og Facebook, omhyggeligt inkluderet i den løbende beskrivelse af begivenhedernes gang.  Det gav publikum adgang til detaljer, medieorganisationerne ellers ikke kunne have fået fat på – resultatet var en mere detaljeret og bredere dækning af en sag, der havde offentlighedens store interesse.

Dette kommer måske tydeligst til udtryk i de billeder, der blev sendt ud af Twitter-profilen Shawna England af et hus omringet af svært bevæbnede anti-terror-politifolk. Disse billeder er i skrivende stund re-tweetet ikke mindre end 13.753 gange, heraf mange af de etablerede medieorganisationer.

Begivenhederne i Bosten viste dog også, hvordan sociale medier kan forurene dækningen med information, der ikke bare er ligegyldig men i værst fald også forkert og direkte skadelig.  I kølvandet på bomberne, gav nettet plads til de mange borgere, der gerne fra sidelinjen vil hjælpe med deres eget opklaringsarbejde –  ikke bare det journalistiske, men også politiets.

Brugere på Reddit (en social nyheds- og underholdningsside) mente nemlig at have fundet frem til gerningsmændene bag bombeterroren ved at scanne politiradioer og udføre online detektivarbejde.  Indsatsen medførte, ifølge kommentatoren Ryan Chittum i Columbia Journalism Review, selvtilfredse kommentarer og konklusioner som “Dang, put the old media to shame!.” og “This is historic Internet sleuthing.”

Problemet var bare, at det var den forkerte mand – en forsvunden studerende på MIT-universitet – de havde fat i, og at en uskyldig person dermed blev udråbt til terrorist…

Der er tale om to eksempler på crowdsourcing. Altså på at offentligheden og al den viden og indsigt, almindelige mennesker ude i virkeligheden sidder inde med, lægges sammen og derved skaber et mere fyldigt billede, end det enkelte individs – eller medies – perspektiv kan. Men hvor det ene viste, hvordan crowdsourcing under en grad af redaktionel kontrol og med en vis målrettethed kan fungere, illustrerer det andet, hvordan det at løbe med en halv vind kan udvikle sig til en ustyrlig medietornado.

 

Disclaimer: MediaWatch is owned by JP/Politikens Hus, which also owns several of the newspapers and news websites I analyze and deal with critically in my academic work. This could cause a conflict of interests, but as 1) I have total freedom with regards to what I write, and 2) my only payment from MediaWatch is free access to their other articles, I don’t think that will be a problem.